Et flot og kraftigt trekantet solsejl i retvinklet facon. Det skaber et skønt overdækket område med skygge i haven. Solsejlet monteres let på husmuren, på stolper eller på et træ. Perfekt til indretningen af din egen oase i haven.
Leder du efter noget andet?
Trekantet
Firkantet
Læsejl
Tilbehør
Beskrivelse
Det trekantede solsejl i retvinklet form har to lige lange sider, som danner et hjørne
på 90 grader. Den rette vinkel gør det nemt at tilpasse solsejlet til huset og terrassen. Sejlet er forstærket med en kantsyning og har rustfri metalringe i alle hjørner.
Du kan hænge solsejlet op mellem nogle træer i haven eller du kan montere
to hjørner af sejlet på huset og sætte det sidste hjørne fast på en stolpe ude på græsplanen. Uanset hvor du hænger det op, så får du et smukt og stilrent
resultat med den retvinklede trekantede facon.
De mange forskellige muligheder for ophængning gør solsejlet til et yderst
fleksibelt og alsidigt alternativ til den klassiske markise eller parasol.
Det trekantede solsejl fås også i ligesidet form. Dette solsejl er fuldstændig symmetrisk med tre sider som er lige lange. Det betyder du får et afbalanceret
og harmonisk udtryk uanset hvordan du vender og drejer det.
Montering af solsejl
Det trekantede retvinklede solsejl er ukompliceret at montere og kræver ikke andet end et sæt beslag til hvert af de tre hjørner. Herefter skal du beslutte, om det skal fæstnes på eksempelvis husmuren eller på træer. Solsejlet kan også monteres på stolper. Vi tilbyder stolper i FSC-certificeret Robinie træ eller galvaniseret jern, alt efter hvilket udtryk du ønsker.
Solsejl i specialmål
Du kan også få et specialsyet solsejl, hvor du bestemmer målene. Hvis du gerne
vil have et solsejl der er udformet og tilpasset et specielt område i din have, så hjælper vi dig med at få dit ønske opfyldt. Eksempelvis kan du få specialsyet et trekantet solsejl i nogle unikke mål, der passer perfekt til lige netop din terrasse,
så du får udnyttet kvadratmeterne optimalt.
Prisen pr/m2 er den samme uanset størrelsen og valget af materiale på dit specialsyede solsejl. Fragtfri levering
Kombination af flere solsejl
Mange vælger at sætte flere trekantede solsejl sammen. Du kan eksempelvis montere flere trekantede solsejl fra husvæggen og ud til solsejlsstolper med beslag placeret i forskellige højder. På den måde får du en flot kombination af solsejl, som overlapper hinanden i forskudte højder. Med flere solsejl i brug samtidig får du udvidet skyggearealet, hvilket kan være praktisk, hvis der fx skal være plads til et større havebord med stole i skyggen eller børnenes legeområde skal overdækkes. Man kan uden besvær tilføje flere solsejl til opsætningen, hvis behovet ændrer sig.
Du kan også kombinere et trekantet eller firkantet solsejl med et læsejl og skabe
en udendørs lounge med sider og top, hvor der både er læ for sol og vind.
Muligheder i forhold til ophængning og kombinationer er utallige.
Vedligeholdelse
Solsejl kræver stort set ingen vedligeholdelse. Materialet kan nemt spules med en haveslange. Vi anbefaler blot, at du tager dit solsejl ned om vinteren, eller hvis der er meget kraftig blæst.